Ved brystspændinger bliver vi ofte bekymrede, om der er noget alvorligt galt. Det er derfor oftest en god ide at kontakte lægen først, når man får brystspændinger og brystsmerter. Det kan være symptomer på hjerte-lunge problemer. Meget ofte er der dog tale om spændinger i bryst og ribben, som kan løsnes med en grundig massage.
Behandling af spændinger i bryst og ribben
De små led og musklerne ved ribben kan være irriterede og give spændinger, som kan blive forværret ved bevægelse eller hoste. Ofte hænger smerter ved bryst og ribben sammen med problemer med ryggen, men smerterne opleves fortil. Derfor kan det udover behandlingen af smerter i bryst og ribben være nødvendigt at supplere med noget rygmassage for at komme til bunds i symptomerne.
De fleste kan mærke en klar forbedring efter en gang brystmassage, men især hvis spændingerne har stået på i længere tid, kan der være behov for at gentage behandlingen en eller flere gange.
Forkert kropsholdning og stress kan være årsag til spændinger i brystet
Når du får en behandling for spændinger ved bryst og ribben, vil jeg også kigge på din holdning og din ryg for at se, om der er en sammenhæng med de symptomer, du oplever.
Forkerte arbejdsstillinger belaster både ryg og bryst, så der kan være ting i din hverdag, du skal arbejde på at ændre. Stress kan også sætte sig i bryst, nakke og skuldre, så hvis du er overbelastet af stress, kan det være, du skal søge en vej til at dæmpe en eventuel stress.
Jeg har stor erfaring med dårlige arbejdsstillinger og stressrelaterede spændinger i kroppen, så jeg vil ofte give dig nogle råd med på vejen til, hvad du kan overveje at ændre i din hverdag for at formindske dine spændinger i brystkassen.