De-armouring - GaiaMetoden

Find din egen kraft ved afspænding af kroppens uforløste muskelpanser!


De-armouring

Hvad er de-armouring?

De-armouring forløser de følelser, der sidder dybt i din krop, følelser du kan fornemme, men måske ikke har sat ord på endnu. Din krop bærer på mønstre fra din fortid og har beskyttet dig mod gentagelse af dårlige oplevelser som stress, frygt, traumer og følelsesmæssigt belastende oplevelser. Disse oplevelser ligger i dag i dit ”muskelpanser”, låser og begrænser dig og forhindrer dig i at mærke dig selv fuldt ud.

Behandlinger med de-armouring/Gaiametoden hjælper dig til på en kærlig og blid måde at søge dybt ned i kroppen og føle dine dybe mønstre og derefter give slip på gamle traumer, som ikke skal belaste dig i dit nuværende liv. De-armouring/Gaiametoden frigør dig fra fastlåste mønstre fra fortiden og giver dig mulighed for mere frihed til at blive dig selv.

Du får mulighed for at opleve din krop på en ny måde, føle dig mere som dig selv og frigøre følelsesmæssig energi til at ændre dit liv. Du får en oplevelse af at være mere fri og let i både krop og sind og ikke bundet af at gentage de samme gamle mønstre, som har stået i vejen for dig.

Her er nogle af de positive oplevelser du kan få efter de-armouring sessioner:

  • Frigørelse af spændinger i kroppen

  • Forløsning af gamle mønstre

  • Bedre føling med din egen krop

  • Mere ro i krop og sind

  • Mindre stress

  • Mindre angst

  • Mere frihed til at skabe dit eget liv

  • Bedre til at kommunikere følelser til partnere og venner

  • Mere nærvær og glæde

  • Bedre selvværd

  • Bevidstgøre dig om din seksualitet

  • Bedre forståelse af dig selv

  • Frigørelse fra gammel skam og skyld

  • Find din egen kraft og energi

Hvordan foregår en de-armouring/Gaiametode behandling?

Før vi går i gang med en session, indleder vi med en snak, hvor vi kan finde ud af, hvor du er fysisk og psykisk, og kan skabe et tillidsfuldt rum, før vi går ind i selve kropsbehandlingen.

Selve kropsbehandlingen foregår på en madras på gulvet. Jeg bruger olie i behandlingen og foretager en blanding af lette strøg over kroppen og dybe/pulserende blide tryk. Jeg arbejder med brugen af åndedrættet, musik og lyd. Alt foregår ud fra, hvordan jeg mærker dine energier i kroppen og dine reaktioner.

Du er hele tiden selv med i processen og kan kommentere og sætte grænser, hvor du har behov for det. Jeg arbejder ud fra den holdning, at jeg skal hjælpe dig med at frigøre dig for følelser, som du er parat til at slippe nu. Vi skal ikke presse noget igennem, som du og din krop ikke er klar til endnu.

Hvad kan du opleve under en de-armouring/Gaiametode behandling?

Det er en meget blid og indlevende metode, som ganske vist går dybt, men ikke mere end din krop er parat til. Du skal selvfølgelig være klar over, at du kan komme i kontakt med dybe følelser, som du måske ikke bevidst er forberedt på, men effekten er en lettelse og frigørelse og ny energi. Undervejs kan det udløse rystelser, latter, vrede, kulde, sved, frustration, gråd, råb, snurrende og summende fornemmelser. Du vil blive mødt i et kærligt og trygt rum, hvor du og din krop krop kan udtrykke sig frit.

Hvilken uddannelse har en de-armouring/Gaiametode behandler?

Der findes forskellige uddannelser og nogle behandlere har ikke nogen direkte uddannelse i de-armouring. Det er ikke nogen beskyttet titel, så alle kan kalde sig de-armouring behandler. Jeg har selv taget en certificeret uddannelse hos The Gaia Method i Holland.

Er der alternativer til de-armouring?

Der findes mange former for kropsbehandlinger, der kan komme ned i muskelpanserets dybere lag, bl.a. har tantra massage en del til fælles med de-armouring, fordi begge er energiforløsende metoder, som frigør emotionelle spændinger og fører til mere nærvær i krop og følelser. Jeg har dog ikke selv som behandler eller klient gennem 22 år oplevet en metode, der giver mulighed for at komme i kontakt med de dybere følelser som smerte og angst og andre traumer i kroppen på en så blid og følsom og tillidsfuld måde som Gaia Methods de-armouring.

Hvor kan jeg læse mere om de-armouring?

Du kan læse mere om den metode jeg anvender her på Gaia Methods hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe til mig for at få flere detaljer om de-armouring behandlingen.

Hvor lang tid tager en de-armouring behandling?

Behandlingen tager normalt 2 timer eller evt. 3 timer, alt efter ønske og behov. Første session er altid 2 timer.

Hvad koster en behandling?

En behandling på 2 timer koster 1.400 kr. – 3 timer koster 1900 kr.

Ved køb af flere  sessioner: 3 x 2 timer 3.800 kr. (du sparer 400 kr.)  3 x 3 timer – 5,200kr. (du sparer 500 kr.)

Studerende: Spar 15 % på enkelte sessioner og ved køb af flere sessioner.

 Du kan betale kontant eller med Mobile Pay.

Hvordan bestiller jeg en tid til de-armouring?

  • Du kan ringe på min telefon 26201222

  • Eller skrive til min mail: shantosham@gmail.com

  • Eller udfylde formularen her på siden

    Skriv eller ring gerne hvis du har spørgsmål til de-armouring behandlingen!